Selvom det for nogen kan virke fristende at skrue meget ned eller helt slukke for varmen for at reducere forbruget, så er det altså ikke nogen god ide at invitere pingvinerne indenfor – også selvom der ikke er nogen på arbejde.
Sænkes temperaturen til under 17-18 grader, vil det øge risikoen for skimmel. Varm luft kan optage mere fugt end kold luft, og derfor vil vandet lægge sig i f.eks. vindueskarme, hvis temperaturen sænkes for meget – og det er det rene guf for skimmel.
Kontroller derfor altid temperaturen, også når der ikke er nogle i virksomhedens lokaler. Med varmestyring kan du effektivt styre temperaturen og sikre, at der skabes størst mulige besparelser uden at gå på kompromis med hverken medarbejdernes eller bygningens sundhed.